Victoria Secret x Balmain

Den 28. november spreder Victoria Secret modellerne endnu engang deres vinger og viser os dette års meget omtalte kollektioner. Showet er kendt for at være noget ud over det sædvanlige, når modellerne viser de ekstravagante og farverige kreationer frem på catwalken. I år bliver showet afholdt i Shanghai og bliver allerede spået til at blive et af de største shows hidtil.

For at få et lille sneak-peak, kan du her se en video, der beskriver hvordan en kollektion bliver til.

Som noget nyt har Victoria Secret i år teamet op med selveste Balmain. De to giganter har sammen kreeret en limited edition kollektion, der også bliver fremvist til dette års shows. Balmain har på det seneste posted teasers på Instagram fra den nye kollektion. Du kan se en af dem øverst i indlægget. Derudover kan du her se, hvordan samarbejdet mellem de to giganter fungere og hvordan de sammen har kreeret VS x Balmain kollektionen.