New Music Friday: Justin Timberlake ude med ny single

Det er endelig blevet fredag, og Spotify er ude med deres ugentlige liste med internationale nye hits! Vi har valgt nogle af dem ud, og her kan du se vores favoritter. Fredag er bare en god dag – weekend, fest og ny musik! 

Justin Timberlake – Filthy 

Han går bare aldrig af mode, og vi er stadig vilde med ham! Den berømte Justin Timberlake hitter på Spotify listen ‘New Music Friday’ med sin nye single ‘Filthy’, der omhandler fremtiden og dens robotter. Den er både ny, anderledes og funky. ‘Filthy’ er den første sang, der er udgivet fra hans nye album ‘Man of The Woods‘, som vi kun ser frem til at høre mere af!
Se den fede musikvideo til hans nye single i hovedvideoen!

Kendrick Lamar – All The Stars

Den amerikanske rapper Kendrick Lamar, gjorde sig især kendt på numrene ‘HUMBLE’ og ‘DNA’, og nu er han ude med den nye single ‘All The Stars’, som hitter på Spotifylisten over nye numre. Fik du heller ikke set musikvideoen til verdenshittet ‘HUMBLE’, så se den herunder.

Rita Ora – Fifty Shades

Rita Ora er ude med titelsangen til den nye Fifty Shades film ‘Fifty Shades Freed’. Sangen hedder ‘For You’, og man kommer helt klart i stemning til den nye film. Vi glæder os til at se den nye Fifty Shades film den 9. februar, hvor den har verdenspremiere. Kan du heller ikke vente? Se traileren til den nye film neden for.

Den danske – KESI

Den danske kunstner KESI er også ude med sin nye single ‘Ligesom Mig’, og KESI har i den grad haft indflydelse på de danske musiktjenester. Han hittede blandt andet med sangene ‘Mamacita’ og ‘Følelsen’, og det ser ikke ud til at KESI er færdig endnu.

Hør hele ‘New Music Friday’ listen på Spotify her!