New Music Friday – Camila Cabello

Det er igen blevet fredag, og ligesom sidste uge, giver vi dig en update på de nye udgivelser, som du kan lytte til hele weekenden – danske såvel som udenlandske. 

Camila Cabello – She Loves Control
Den smukke og cubansk-amerikanske sangerinde Camila Cabello, har for alvor smeltet vores hjerter. Hun var tidligere en del af pigegruppen ‘Fifth Harmony’, som blev skabt i X Factor programmet USA. Siden hen har hun forladt gruppen, og valgte dermed at gå solo. Hun hittede især med hittet ‘I Know What You Did Last Summer’ med Shawn Mendes, og hittede endnu større med sin single ‘Havana’, som du med sikkerhed har hørt. Nu har hun netop udgivet sin nye single ‘She Loves Control’, og den er helt sikkert et lyt værd! Fik du ikke set musikvideoen til Havana, så se den her:

FOOL – Strapped
Det er ikke sikkert, at du har hørt så meget om den danske kunstner FOOL. Måske har du hørt sangen ‘Outcast’ fra 2017, men denne fredag er han ude med sin nye single, som har en lækker klang og lyd; ‘Strapped’. Se og hør den nye single fra FOOL i hovedvideoen. Her på redaktionen er vi allerede stor fan!

Hailee Steinfield – Capital Letters
Der bliver varmet godt og grundigt op til den nye Fifty Shades film, som udkommer den 9. februar. Sidste uge var Rita Ora ude med titelsangen, og denne gang er det den smukke og talentfulde Hailee Stenfield, som har udgivet singlen ‘Capital Letters’ i forbindelse med den kommende premiere på ‘Fifty Shades Freed’. Hør den her:

Basim – Tilfældigt
Basim er også ude med sin nye single, som har titlen ‘Tilfældigt’. Sangen er lavet sammen med Benny Jamz. Basim kender vi fra X Factor, hvor han i en af de første sæsoner, charmerede sig ind på dommerne og Danmark. Han medvirkede senere hen i det danske Melodi Grand Prix med sangen ‘Cliche Love Song’, og har siden hen blandt andet arbejdet sammen med den danske kunster Gilli. Har du ikke set musikvideoen til Comme Ci Comme Ca med Basim ft. Gilli, så se den neden for:

Hør hele den nye New Music Friday liste på Spotify aller øverst i artiklen!

Videoerne fra FOOLVEVObasimVEVOCamilaCabelloVEVOFiftyShadesVEVO