Justin Timberlake – Et musik ikon

Justin Timberlake har efterhånden rigtig mange år på bagen, og har gjort sig i både musik- og skuespillerbranchen. Hans karriere er langt fra slut. Den 2. februar er han ude med det nye album ’Man of The Woods’, og i denne forbindelse har vi givet en historik over hans karriere frem til i dag. Læs med her!

Justin fylder snart 37 (den 31. Januar), og har igennem sin karriere lavet nogle rigtig gode ørehængere. Inden han gik solo var han en del af boybandet Nsync, der i 90’erne smeltede pige hjerter verden over. Gruppen blev bla. kendt for numre som ‘Bye Bye Bye’, ‘It’s Gonna Be Me’ og ‘Girlfriend’. Boyband livet var dog ikke nok for Timberlake, som valgte at gå solo.

I starten af hans karriere var spotlightet ikke kun rettet mod hans karriere, men også hans privat liv, heriblandt især hans forhold til Britney Spears. Efter bruddet mellem kendis-parret udgav Justin ‘Cry Me A River’, som også var en del af ‘Justified’ albummet. Sangen var stærkt inspireret af forholdet til sangerinden.

Der skulle gå 4 år før Justin kom med ny lyd i 2006. Her udgav han ‘FutureSex/Lovesound’ albummet, hvor store hits såsom ‘Sexyback’, ‘My Love’ og ‘What Goes Around…Comes Around’ var at finde.

Herefter valgte sangeren at fokusere mere på sin karriere som skuespiller. I mellem 2006 og 2013 var han bla. at se i filmene ‘Alpha Dog’, ‘In Time’ og ‘Runner Runner’.

Fans skulle vente helt indtil 2013 indtil endnu et Justin Timberlake album så dagens lys. Her udkom ‘The 20/20 Experience’, som indeholdte sange som ‘Suit & Tie’ og ‘Mirror’.

‘Can’t Stop The Feeling!’ blev udgivet i 2016 i forbindelse med børnefilmen Trolls. Stilen var lidt noget andet end man tidligere har hørt fra Justin Timberlake, da hans R’n’b toner var skiftet ud med et sandt pop nummer.

Det nyeste man har hørt fra Justin Timberlake, er et lille sneak peak på hans kommende album. For nyligt blev nummeret ‘Filthy’ udgivet og gav verden en smagsprøve på hans kommende album.

Albummet “Man of the Woods” er inspireret af Justins familie og har en mere country vibe end tidligere set. Det nye album bliver som sagt udgivet 2. februar, så der er intet andet at gøre en at vente på den længe ventede album fra musik ikonet. For at få et større indblik i albummet kan i se en introduktionsvideo øverst i indlægget.