FRENZY på SMUKFEST: Følg med på Live Stream!

Frenzy er klar til at indtage Smukfest 2018! Vi har pakket soveposer og solcreme og vi glæder os for sindsygt til at opleve Danmarks smukkeste festival, der igen i år byder på et fantastisk program.

Vi har selvfølgelig forberedt en masse spørgsmål, som vi håber at stille de mange artister, der optræder på årets festival. Så hop ind og følg FRENZY på instagram (@frenzytv), hvor vi vil dække begivenheder dagligt.

Vi har i den grad optur over årets program, der tæller de allerstørste superstjerner; Shawn Mendes, Post Malone, Kendrick Lamar og Britney Spears! Såvel som stort set hele den danske musikscene fra KESI til Birthe Kjær!

Smukfest er festivalen med den absolut bredeste smag – og det mener vi på den bedste måde. Her er simpelthen alt hvad din musiksmag kan begære, uanset om du er til pop, rock, hip-hop, EDM, dansktop eller 90’er musik.

Smukfests officielle program starter på onsdag, men du kan allerede nu følge med via LIVE STREAM fra warm-up-dagene, hvor en række af de bedste nye artister optræder på Live Camp scenen.

LIVE STREAM fra SMUKFEST finder du her: www.smukfest.dk

LYT: SPOTIFY PLAYLISTE / SMUKFEST 2018