Tim Schou: Koncertaktuel og ude med ny single

Tim Schou har dedikeret hele sit liv til musikken, og det afspejles i den grad i hans livsstil. Den danske sanger og sangskriver valgte i sin tid at sælge alt og flytte til LA i USA. Nu er han tilbage i DK, og er klar til at give jer en smag på hans musik – senest nyt hans nye single ‘Altar’! 

Den 30 årige sanger Tim Schou fik sit gennembrud tilbage i 2011, hvor han vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen: “New Tomorrow” sammen med bandet “A Friend in London”. Siden da er det blevet til en karriere som sangskriver i det store udland, hvor han har opnået et samarbejde med nogle af tidens største internationale producere. Men trods et liv på farten og mange rejser rundt omkring i verden, er Tim nu tilbage i DK, hvor han er klar til at give koncerter herhjemme.

”Musikbranchen er et sted, man ikke må stå stille. Det er jeg nærmest personificeringen af ” – Tim Schou

Udlandet var en succes
Da Tim Schou i sin tid valgte at flytte til LA og leve den primitive livsstil, havde han ingen anelse om, at det ville blive en succes. Schou kom i kontakt med internationale og dygtige producere som Nico Farmakalidis (producer for blandt andet Taylor Swift, Bruno Mars og The Weeknd), samt Thomas Troelsen (Pitbull, Flo Rida, Justin Bieber og David Guetta). Han blev en eftertragtet sangskriver for mange artister, og sidst men ikke mindst lykkedes det i slutningen af 2017, at få en licensaftale i hus med ingen mindre end BMG Records. Han fik set og oplevet en masse i udlandet – ikke kun i USA men hele verden – som gav ham blod på tanden, og gjorde ham endnu dygtigere til at bruge sine livserfaringer til at skabe musik.  

”Altar”
Tim Schou har denne gang skrevet en sang til sig selv, og er netop nu aktuel med singlen ’Altar’. Tim Schou finder inspiration til sin sangskrivning gennem hans mange oplevelser og rejser. ’Altar’ blev f.eks. undfanget og indspillet i en russisk sauna. Den er produceret af teamet Hitimpulse, som også producerede Tims debutsingle ‘Novocaine’, der skaffede ham tre internationale priser (Se musikvideoen til Novocaine længere nede). Hitimpulse har været involveret i artister som Kygo, Ellie Coulding og Alma. Den nye single er cathcy og giver lyst til en sving om! Den har en lyd af indie samt elektro, der går ud i én dansevenlig symbiose. Videoen er instrueret af Jordan Nistico og skudt i LA af Nik Shaw Films. Den flotte musikvideo lå i weekend nr. 15 på listen over de mest sete videoer i Danmark.

Oplev Tim Schou Live
Tim Schou er fra den 21.februar på turne som support for Barbara Moleko’s på hendes kommende Danmarkstour. Så her har du mulighed for at opleve den ambitiøse musiker og høre hans nye sange. Han spiller 18 koncerter, og du vil med garanti kunne forvente en talentfuld og dedikeret musiker, der formår at bringe sine livserfaringer og oplevelser ind i musikken. Du kan se den fulde koncertliste med link til billetter nederst i artiklen.

21.02 TAASTRUP TEATER. Taastrup. 

22.02 NORSMINDE KRO. Odder. Norsminde Kro

23.02 PALETTEN. Viborg. billetlugen.dk

24.02 NORDSØEN OCEANARIUM. Hirtshals. 

28.02 FOLKETS HUS I STRUER. Struer. ticketmaster.dk

01.03 KEDELHUSET. Silkeborg. silkeborgbilletten.dk

02.03 TOBAKSGAARDEN. Assens. tobaksgaarden.dk

03.03 CAFE GRAN. Horsens. 

04.03 SKRÅEN I NORDKRAFT. Aalborg. billetlugen.dk

08.03 TAPPERIET. Køge. billetlugen.dk

21.03 DR KONCERTHUSET – STUDIE 2. København S. billetlugen.dk

22.03 VIFTEN. Rødovre. ticketmaster.dk

23.03 PLANTAGEHUSET. Thisted. 

24.03 LILLE SAL, MUSIKHUSET AARHUS. Aarhus. billetlugen.dk