Musikvideo: Martin Jensen & Olivia Holt

Martin Jensen har netop udgivet singlen ’16 Steps’, hvor han samarbejder med den amerikanske sangerinde og skuespiller, Olivia Holt – og nu kan du se den flotte musikvideo!

Martin Jensen har blot syv singleudgivelser bag sig og er stadig i begyndelsen af sin karriere, men med mere end 800.00 mio. streams – på Spotify alene, har den 26-årige danske DJ forlængst slået sit navn fast. Han har desuden udgivet flere officielle remixes for verdensstjerner som Ed Sheeran og Katy Perry, og han blev i både 2016 og 2017 officielt udråbt til at være blandt de mest populære DJs i verden.

Martin spiller på nogle af de største scener i verden, og på hans mange rejser har han samlet inspiration og oplevelser, både musikalsk og i livet – Det hele kommer til udtryk på hans nye single ’16 Steps’, hvor hans lyd udvikler sig i en ny retning.